Fernisering & Kunstforedrag

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 25/03-2019
17:00 - 19:00

Lokation
Lokalcenter Sabro

Kategori


Mandag 25. marts kan du opleve en unik fernisering og efterfølgende blive klogere på kunsten. Sabro Kunstforening inviterer til fernisering på udstillingen Afrikas Savanne & Livet i Havet efterfulgt af et spændende foredrag om ”Kunst & børn”.

 

Ferniseringen finder sted 25. marts kl. 17-18 i Festsalen på Sabro Lokalcenter og udstillingen Afrikas Savanne & Livet i Havet er 120 værker skabt af eleverne i 4. klasse på Sabro-Korsvejskolen. I tæt samarbejde med billedkunstlærerne har eleverne prøvet kræfter med våd-i-våd teknikker og skabt farverige, finurlige og spændende akvareller. De debuterende kunstnere vil være tilstede ved ferniseringen og der vil bl.a. være taler ved billedkunstlærer Lone Kaas og skoleleder Carsten Aude.

 

Efter ferniseringen inviterer Sabro Kunstforening alle interesserede voksne til et foredrag om Kunst & børn ved kunsthistoriker Anne-Mette Strange. Foredraget vil stille skarpt på skildringen af børn i kunsten ligesom det vil bygge bro til den netop åbnede udstilling med værker af børn. Foredraget foregår i festsalen på Sabro Lokalcenter ml. kl. 18-19.

 

Der er gratis adgang og alle er velkomne.

Dog er foredraget kun henvendt til det voksne publikum.

 

UdstillingenAfrikas Savanne & Livet i Havet kan ses fra 25. Marts til 12. April i festsalen på Sabro Lokalcenter. Der er gratis adgang i centerets åbningstid, og alle er velkomne.