Lokalsamfundsbeskrivelse

Kommunen bad fællesrådene i Aarhus lave et oplæg til en lokalsamfundsbeskrivelse for de enkelte fællesråds områder.
Kommunen skal bruge det til deres materialer omkring lokalområderne og vi vil bringe vores beskrivelse her.
Flere foreninger blev bedt om at komme med deres indput som er medtaget i det samlede værk.

Lokalsamfundsbeskrivelse Sabro-Faarup 20160301
Fællesrådet Sabro-Faarup 1. marts 2017

Lokalsamfundsbeskrivelse Sabro-Faarup

Indledning

Sabro – Fårup Fællesråd dækker den yderste vestlige del af Aarhus Kommune med grænse til Favrskov Kommune. Området har som center Sabro by, der ligger på en bakkekam, hvor rute 26 Viborgvej og rute 511 Stillingvej krydser hinanden med skråninger mod nord til Ristrup Skoven, mod øst til Fårup, Kvottrup, Geding, Mundelstrup, Mundelstrup Stationsby, mod syd til Borum og mod Lading i vest. Sabro By har for længst kastet masken som landsby.



Området og lidt historie

Udover få huse i det ældste Sabro, er det kun ”gadekæret”, som kan betegnes som den gamle landsbyidyl.
De omkring liggende byer Fårup, Kvottrup, Mundelstrup by, Mundelstrup Stationsby har til gengæld bevaret et klassisk landsbypræg med gårde og huse imellem hinanden og ganske få nybyggede huse.
Mellem bebyggelserne er der store landbrugsarealer og skovarealer med enkelte spredte gårde og huse.
Før kommunesammenlægningen i 1970 dannede de to kirkesogne – Sabro og Fårup – en selvstændig kommune.
Sabro og Faarup sogne er gamle selvstændige landsogne med hver sin kirke. Begge kirker kan føres tilbage til årene omkring 1200-tallet. I umiddelbar nærhed af Sabro Kirke ligger den
fælles sognegård.
Omkring 1960 beslutter de tre kommuner Sabro – Fårup, Borum -Lyngby og Lading, at opføre en fælles kommuneskole, som blev placeret ved Sabro Korsvej.
Skolen blev indviet i 1964 og fik navnet Sabro-Korsvejs Skole og er i dag en tresporet skole.
Skoledistriktet omfatter Sabro Sogn, Fårup Sogn med Kvottrup, Geding, Mundelstrup og Mundelstrup Stationsby samt Borum og Lyngby sogne.
Børn fra oplandet befordres med skolebus til skolen.

Arealerne nord for skolen, blev i forbindelse med skolebyggeriet byggemodnet og udstykket til parcelhusgrunde og lagde grunden til at væksten skete i Sabro. De efterfølgende år steg befolkningstallet da også betydeligt i Sabro sogn.

Udviklingen
Frem til tiden omkring 1989 var det udelukkende parcelhuse, der blev opført i Sabro sogn. De efterfølgende år er der opført forskellige former for beboelser: Ejerboliger, andelsboliger,
private udlejningsboliger, almennyttige boliger, seniorboliger (+ 55) og ældreboliger, samt et mindre udbud af industrigrunde.
I samme periode blev der opført enkelte parcelhuse i Fårup sogn.
Efter 2010 og til i dag er der lavet tre nye udstykninger i området ved Sabrovej omfattende områderne Rødtjørnvej, Rønnevangen og Langfreddal med i alt ca. 450 nye boliger i form af
parcel -og tæt lavt etagebyggeri.
Sabro-området har i 2017 omkring 4.500 indbyggere i en blanding af ejer-, andels- og lejerboliger, lavt etagebyggeri, parcelhus og landejendomme.

Institutioner
I tilknytning til skolen er der Ungdomsskole, Ungdomsklub, Skolefritidsordning, Fritidshjem, Folkebibliotek, samt den Lokalhistoriske Samling.
I dagtimerne disponerer skolen over en idrætshal.
Lokalområdet har en række daginstitutioner, som vuggestue, børnehave, legestue, samt private dagplejere.
Området er stadig i vækst med jævnlige nye udstykninger. Derfor er det også lykkedes at fastholde og udbygge lokale indkøbsmuligheder, lokale daginstitutioner, skole og lokalcenter i
nogenlunde i takt hermed.
Lokalplanen for området giver fortsat mulighed for byggeaktivitet af forskellig art.
Udbygningen forventes at foregå øst for det bestående i retning mod Mundelstrup.

Sabro har et selvstændigt nybygget fællesvandværk, med Sabro sogn som forsyningsområde. Aarhus Vand har for nylig overtaget afregning.
Landsbyerne Fårup, Mundelstrup og Kvottrup, er tilsluttet Aarhus Vand.
Fjernvarmeforsyningen leveres i Sabro af Sabro Varmeværk. Værket er et halmfyret lavenergiværk. Forbruget af fjernvarme afregnes med Aarhus kommunale værker som også forsyner Mundelstrup og Fårup med varme.

Sabro Lokalcenter, er et nyt veludbygget kommunalt drevet lokalcenter, med 30 plejeboliger.
Centret er et åbent center med mange brugeraktiviteter samt cafe med offentlig adgang.
I tilknytning til Lokalcentret er der 10 ældreboliger i Vistoftparken.

Foreningsliv
Sabro Idrætsforening er en aktiv forening med idrætshal og udendørs idrætsanlæg, samt multibaner og outdoor fitness ved hallen.
Hallen indeholder diverse halfaciliteter og fitnesscenter samt cafeteria og festlokale og alt sammen bruges flittigt i døgnets vågne timer.
Udover en stor velfungerende idrætsforening er der i området et godt organiseret foreningsliv med bl.a. rideskole, jagtforening, kunstforening, lokalarkiv, politiske foreninger, samt en lang
række grundejerforeninger, som tilsammen betyder en aktiv by.

Infrastruktur
Sabro By og Mundelstrup har gode forhold mht. offentlig transport til og fra Aarhus. Linje 111 har forbindelse til Hinnerup, hvor adskillige borgere i Sabro er tilknyttet der værende
lægehuse. Linje 116 har forbindelse til Galten. Linje 114 kører udelukkende på Viborgvej med forbindelse til både Aarhus, Hammel og Viborg.
Færdselsmæssigt for bilkørsel i Sabro By er der ikke tale om optimale forhold, selvom der er trafiklys ved udkørsel Vistoftvej/Viborgvej.
Det mangler til gengæld i høj grad ved udkørslen fra Sabrovej, som har forbindelse til de store nye udstykninger ved Langfreddal.

Erhverv
Området har en bred vifte af erhvervsvirksomheder. Udover de to dagligvarehandler Dagli’Brugsen og Rema 1000 er der således automekanikere, frisører, pizzeriaer, benzintank, en række håndværksvirksomheder som maler, tømrer, elektriker, brolægger, et mikrobryggeri, gartneri og landbrug, en stor kro/hotel, en betonelementfabrik og meget andet.
Der er således et bredt udbud af lokalt erhverv både indenfor handel, service og produktion og dermed også en god lokale beskæftigelse.

Udfordringer i området
Området under Fællesrådet Sabro-Faarup har med den udvikling der sker i området naturligvis også en række udfordringer, som beskrives nedenfor.

Manglende sammenhæng mellem Sabro Vest og Sabro Øst.
Manglende sammenhæng i Sabro mellem Sabro Vest (den ”gamle” del af Sabro) og Sabro Øst (Lokalplan 554, 730/731 og 904 m.fl.) I dag er der forsat kun en forbindelse mellem de to bydele; nemlig Astervej, som er en meget snæver gammel byvej og som ikke har den
fornødne kapacitet til den kørende trafik, da dagligvarehandel, skole m.m. ligger i Sabro Vest, mens nybyggerierne ligger i Sabro Øst.

En løsning er at etablere den planlagte forlængelse af Sabrovej til Sabro Kirkevej, som er en del af kommuneplanen for Sabro-Faarup Kommune fra 1966. Denne beskriver en komplet vejplan for hele Sabro, som ville have løst mange af de trafikale problemer der i dag er i selve Sabro.

Afklaring af rute 26 som motorvej.
Motorvejen er ufinancieret og bør enten realiseres eller skrinlægges inden for en overskuelig periode, da den som det er nu er en stavnsbinding af området og beboerne.
Det er et stort problem for hele området, at der ikke er afsat økonomi til byggeriet af motorvejen, hvilke skaber en række begrænsninger for områdets udvikling. Således vil Vejdirektoratet ikke etablere den helt nødvendige lysregulering fra Sabrovej til Viborgvej, som er den primære udkørsel fra alle – når området er fuldt udbygget ift. seneste lokalplan 904 – mere end 800 boliger i Sabro Øst.

Daginstitutionsfaciliteterne er af midlertidig karakter.
En del af vuggestue og børnehave faciliteterne er af midlertidig karakter (barakker o. lign.) og bør laves som permanente og langtidsholdbare løsninger, da der qua sammensætningen af
boligmassen, i de kommende år atter vil komme børn i guldbryllupskvartererne, hvor beboerne langsomt er under udskiftning til unge børnefamilier. Der er således arealer i
området (fx ved indkørslen Rønnevangen), som kan anvendes til permanente institutioner.

Betjening med offentlig transport skal minimum fastholdes.
Det er af afgørende vigtighed, at man fastholder minimum den nuværende betjening med rutebiler og gerne at den udvides i ydertidspunkter, således at man kan deltage i aktiviteter
om aftenen fx aftenskole.

Dette aktualiseres stærkt i disse år, hvor parkeringsforholdene i Aarhus bliver både forringet og fordyret og flere dermed tvinges til at tage offentlige transport eller helt blive hjemme.
Det naturligvis være hensigtsmæssigt med etablering af letbane eller en egentligt bustrace til – og gerne længere ud – end Sabro-området.

Fritid og rekreative områder.
Fællesrådet har i mange år ønsket at få etableret en bypark på det kommunalt ejede vest for areal bag ved Sabro Vandværk og de senere år har der været arbejdet med stiforløb i Sabro
Nordvest området.
Byparken kan, hvis den indrettes rigtigt også kunne anvendes til undervisningsformål for fx. Sabro-Korsvej Skole og daginstitutionerne.
Der vil med stor fordel kunne etableres flere rekreative sti-forløb i området, som kan binde beboelsesområderne Sabro, Faarup, Mundelstrup, Mundelstrup Stationsby, Kvottrup og
Geding sammen.

Sundhedshus i Sabro
Borgere i Sabro-Faarup området må i dag køre til Tilst, Hinnerup, Hammel eller Harlev for at opsøge sundhedsfaciliteter som læge, tandlæge med mere. Det ville være ønskeligt med
etablering af et sundhedshus i området med læge, tandlæge, fysio- og ergoterapeut m.m.
Problemstillinger og ønsker fra en række centrale aktører
i området.

Vi har som supplement til vores lokalsamfundsbeskrivelse fået Skole, Dagtilbud, Lokalcenter med brugerråd og Rideskole til at give deres input.
Disse fremgår nedenfor.

Sabro-Korsvejskolen
v. Skoleleder Carsten Aude
Sabro-Korsvejskolen er et folkeskolevalg, som meget nært ved de 100% af forældrene i skoledistriktet vælger til deres børns skolegang. Der er gode traditioner for at vælge den lokale skole der byder på mangfoldighed i et godt fællesskab.
Når eleverne går ud af skolen, har skolen igennem en årrække nået den nationale 95%- målsætningen om at være i gang med eller have afsluttet en ungdomsuddannelse.
Igennem de seneste 5 år har skolen oplevet et tættere samarbejde med Aarhus Kommunes Ungdomsskole og Fritidstilbud. Der søges aktuelt at finde en løsning hvor fritidstilbud, fra 4. til 9. klasse, kommer til at ligge på eller ved skolen. Det giver bedre muligheder for koordinering af et samlet fritidstilbud for de ældste.
Samtidig har de sidste år, i forlængelse af folkeskolereformen og arbejdstidsaftalen for skolens personale, stillet krav til bygningsmassen i form af aktivitetsrum og plads til personaleforberedelsesrum. Samtidig med at både fritidstilbud som nævnt er rykket ind på skolen er Sabro Dagtilbud gode og oftere brugere af skolens mange kvadratmeter.
Væsentligst er måske at nævne at Dagtilbud og Skolen driver fælles administration fra skolens matrikel.
Skolens lokalebehov er således over tid kommet under pres på grund af nationale og kommunale krav; musiklokale dækker ikke helt det aktuelt timebehovet, fysik og kemiundervisningen udføres i utidssvarende lokaler, natur og teknikundervisningen foretages
i stamlokaler, forberedelsesfaciliteter er formelt godkendt til minimale kvadratmeter, de åbne arealer til gruppeprocesser er minimale, lokaler til håndværk og design er ikke forbundet og
det lokale bibliotek står over for et behov for modernisering, skolen mangler areal til fællessamlinger.
Der er store potentialer på skolen med bl.a. et uudnyttede kælderniveau, aktiv involvering af lokalhistorisk samling, forflyttelse af kantine og målrettet brug af sundhedshus.

På skolen må der forventes en udnyttelse af behov for udbygninger på skolen alene på baggrund af ovenstående. Det er dog tidligere nævnte udstykninger ved Rødtjørnvej, Rønnevangen og Langfreddal med i alt ca. 450 nye boliger i form af parcel – og tæt lavt etagebyggeri der på elevsiden kan udfordre skolens kapacitetsniveau.

Sabro Rideklub
v. Karina Erikstrup
Fakta:
Sabro Rideklub er et stabilt, velfungerende og væsentligt bidrag til fritidsaktiviteter for både børn, unge og voksne i området og har i 2016 fejret 40-års jubilæum som selvejende rideklub.
Ca. 160 medlemmer benytter klubbens brede udvalg af aktiviteter. Der er en meget efterspurgt elev-skole med 15 elevheste/-ponyer, der dækker 17 ugentlige undervisningslektioner. Der er op til 2 års venteliste på undervisning i elev-skolen. En evt. udbygning af elev-skolen vil kræve udbygning af hal-faciliteterne.
Områdets privat-ryttere benytter også klubbens mange tilbud, ligesom klubbens nyere boksstald med plads til 18 privat-opstaldninger næsten altid er fyldt op og har venteliste.
Klubben har tidligere ligget let adskilt fra Sabro bysamfund, men er med de nye nære boligområder, blevet mere integreret og synlig. Klubben får mange daglige besøg af familier og institutioner fra lokalområdet, samt positive tilkendegivelser af vores rolle i, og vigtige bidrag til by-kvaliteten.

Udviklingspotentialer / ønsker:

Mange af medlemmerne ønsker at ride tur i området, men vejene er de seneste år blevet så trafikerede at det er forbundet med stor fare at ride der. Klubben ønsker derfor en ridesti fra klubben til Frijsenborg-skoven nord for Sabro, hvor ridning mod betaling er tilladt.
Ligeledes er anvisning/ etablering af ridestier/-områder, til kortere rideture nær klubben, et stort ønske, f.eks. øst for bebyggelsesområdet Rønnevangen og i tilknytning til udbygningen af Langfredparken.
Afholdelse af stævner og arrangementer er en vigtig og essentiel indtægtskilde for klubben.
Trods etablering af ekstra parkering med hestetrailer langs indkørslen, mangler der stadig parkeringsareal til biler ved de større arrangementer.
Klubben ønsker derfor anvist sted/-er til dette.
Det vil være af stor betydning for klubben at til- og frakørselsforholdene for byens østlige del, blev bedret ved lysregulering imellem Sabrovej og Viborgvej. Grønvej benyttes desværre som alternativ, med en belastning der langt overskrider vejens beskaffenhed og egentlige formål samt mange farlige situationer som konsekvens.
Der er desuden behov for at sikre trafikforholdene for cyklister og gående fra det østlige busstoppested på Viborgvej til hele Sabrovej/Astervej og Grønvej.

Lokalcenter Sabro
v. Forstander Karen Juul
Lokalcenter Sabro blev bygget i 1977 og har igennem årene gennemgået flere renoveringer og ombygninger. Lokalcenteret og Plejehjemmet Sabro stod klar og ny renoveret i sin nuværende form den 1. oktober 2011. Centeret består af lokalcenter og Plejehjemmet.
Lokalcenteret bliver dagligt brugt af borger fra lokalsamfundet, til forskellige aktiviteter, så som dans, yoga og gymnastik, samt til forskellige kunstudstillinger. Der er også et træningslokale, som bruges både af borgerne på plejehjemmet og i lokalsamfundet.
Lokalcenteret er vores tids forsamlingshus.
Der er et meget aktivt Brugerrådet på lokalcenteret, som flere gange om måneden laver arrangementer, så som underholdning, foredrag og fællesspisning.
Caféen i lokalcenteret har åben fra mandag til torsdag fra kl. 11.00 til kl. 13.30. Her er der mulighed for at købe kaffe og kage, samt frokostrette, som også kan tages med hjem.
Hver tirsdag er der mulighed for at købe friskbagt brød og kager.
Plejehjemmet har 30 toværelses lejligheder fordelt på 3 afdelinger, med hver deres lille anretter køkken og fællesstue. Plejehjemmet har flere haver, som bruges flittigt i forårs – og sommerperioden.
Plejehjemmet samarbejder i perioder, sammen med skolen og dagplejen i Sabro.

Sabro Dagtilbud
v. Helle Heikendorf
Sabro dagtilbud er en del af Børn og Unge Århus kommune. Vi består af 5 institutionsafdelinger og en dagplejeafdeling. Hver af institutions afdelingerne har børn i alderen 0-6 år. Dagplejen har oftest børn i alderen 0-3 år. Dagplejen har en legestue hvor
dagplejerene mødes i deres dagplejegrupper 1 dag pr. uge.
Til legestuen er der en have med en legeplads.
De 5 institutioner ligger i den ældre del af Sabro. 4 placeret ved Vistoftvej og en ved skolen.
Alle har dejlige legepladser med mange legemuligheder. Dagtilbuddet har en bus, som de forskellige afdelinger bruger på skift og så har vi to ladcykler med plads til 4 børn i hver. Disse
bruges til at køre ture i Sabro og omegn med.
Vi arbejder ud fra de 6 læreplanstemaer; krop og bevægelse, den personlige udvikling, den social udvikling, kultur og kultur fænomener, sprog, natur.

Udfordring 1:
Vi vil rigtigt gerne kunne besøge skoven tæt ved Sabro, men da der ingen fortov er på vejen til Ristrup skolen er det for farligt at gå der med børnene. Så et fortov, en sti eller lignende øge muligheden for de ca. 300 børn i Sabro dagtilbud at lære skoven at kende.
Udfordring 2:
At der dårlige forbindelser til og fra Sabro med bus.
Både mod Århus og mod Hinnerup.