Mosestien QR3

Velkommen til Mosestien

Historie om området finder du længere nede under den generelle orientering om stien.

Du står nu ved starten eller slutningen af Mosestien som vil lede dig en tur rundt i vores dejlige natur.
Herfra kan du gå ned af stien eller gå ca. 375 meter af Stillingvej, for at komme til den anden ende af stien.

 

 

Uanset hvilke retning du tager, så skal du bare følge vores markeringspæle gennem landskabet.
Stien er 12 steder på turen market med officielle pæle og skilte.

 

 

Turen rundt er ca. 3,2 km og har en højde forskel på 45 meter.

Turen er anlagt på en trampe sti og er  desværre ikke velegnet for handicappede.

Man må selvfølgeligt gerne have hunden med i snor, bare man husker at rydde op når den lægger en gave til sin ejer.
Husk at tage posen med hjem, da den ikke skal smides i naturen.

Nogle steder på stien er der opsat en QR kode som kan scannes, så man kan få noget lokal historie om området man befinder sig i.

HUSK at respektere hvis der er markeret at der er jagt i området.

God fornøjelse i vores smukke natur.

 

Lidt historie leveret af Sabro Fårup  Lokalhistoriske Samling.
Inden du starter din tur ud i et af Sabros fornemste naturområder, skal du først have historien om det terræn du færdes i, på den første del af turen.

Historien starter inde i det gamle Sabro. På Vistoftvej 57 har der tidligere ligget en gård ved navn Klostergården. Efter Udskiftningstiden (Note 1) i 1700 tallet, havde Klostergården et jordtilliggende på 80 tdr. land, der strakte sig inde fra gården af og ud til Sabro Kro, som egentligt ikke var nogen kro på den tid.

I 1803 frasælges den vestligste del af Klostergårdens jordtilliggende på ca. 30 tdr. land, og der bygges en ny gård på de frasolgte arealer. Den nye gård bliver bygget hvor Sabro Lokalcenter ligger. Jordtilliggendet til den nye gård, er de jorder der tilhører de to ejendomme Stillingvej 78 og Stillingvej 82 samt grunden som lokalcentret dækker i dag.

I 1883 køber Sabro Fårup – Borum Lyngby og Lading kommuner i fællesskab gården og indretter den til Fattiggård, med plads til ca. 40 fattiglemmer. (Note 2) 

I 1935 ophører fattiggårdens landbrugsdrift og kommunen udstykker og bygger to landejendomme vest for Stillingvej, hver med et jordtilliggende på 15 tdr. Land. Stillingvej 78, på hvis jorder den første del af mosestien er anlagt på, er ejet af Århus kommune, og har været kommunalt ejet siden slutningen af 1968.
Den daværende Sabro Fårup kommune køber ejendommen til idræts aktiviteter.
Det var det første idrætsanlæg i Sabro, med klublokaler i udbygningerne til ejendommen.

Den første del af Mosestien, er en del af en tidligere forbindelsesvej fra Sabro til Bjørnkær Mose. Den startede inde i Kirkevejskrydset, videre mod vest ad Sabro kirkevej. Den krydsede Stillingvej og fortsatte ad Mosestien til mosen.
Det var vejen som Sabro bønderne, og andre, brugte når de skulle ud på deres overdrevsjorder, eller ned til deres moselodder i Bjørnkær Mose.

Note 1
Udskiftningen
 
En af reformerne gik ud på at få samlet gårdenes jorder i én jordlod. På den måde skulle bonden ikke som tidligere arbejde på de mange spredte agre. Udskiftningen kunne have forskellige former, og ikke alle steder fik de nye jordlodder en hensigtsmæssig udformning. Mange steder lavede man en såkaldt stjerneudskiftning, hvor jordlodderne strakte sig radiært ud fra byen. Denne udskiftning kunne være praktisk, hvis der kun var få gårde i landsbyen, men var der 10-20 gårde, blev jordlodderne meget lange og smalle. Derfor blev stjerneudskiftningen flere steder kombineret med en blokudskiftning, hvor nogle af gårdene blev flyttet ud på rektangulære lodder i udkanten af bymarken.

Note 2
Fattiglem
En person der blev forsørget af fattigvæsenet, fx i et fattighus eller en fattiggård.
Ofte boede man på sengestuer da der som oftest ikke var eneværelser til alle i fattighuset.