Mosestien QR1

Historie leveret af Sabro Fårup lokalhistoriske samling

Kro området:
Du er nu nået så langt på din Mosetur, at du står i centrum af flere af de omkringliggende gårdes jorder. Det er ikke gårde der på traditionel vis bliver drevet som for 60 år siden, hvor alle havde malkekøer der græssede på markerne om sommeren, man efterårspløjede og tilsåede markerne med rigtige hestekræfter.
Alle gårdene var naturligvis selvforsynende med diverse spiselige madvarer – uden sprøjtegifte.

Markerne du står på, var bl. a. Fattiggårdens marker som strakte sig ned til kroen.  De ret kuperede jorder mod nord, var jorder der tilhørte Urebjerggård, Stillingvej 56.
Urebjerg henviser til bakketoppen af samme navn, der ligger mellem Sabro og Skjoldelev og hæver sig 79 m. over havet.

Tvillinggården, som ligger umiddelbar vest for Sabro Kro, havde jorder op bag om kroen og ned i mosen. Navnet Tvillinggården, burde henlede til, at der har ligget en tvillinggård på stedet, men ifølge matrikelkortene tyder det ikke på en tvillinggård.  En rigtig original tvillinggård, kan man opleve i Kvottrup.

Viborgvej og dens trafik, fornemmes også fra stedet her. Viborgvej er anlagt i 1850 på en strækning fra Mundelstrup til Lading. Den blev anlagt med chaussesten i vejens fulde bredde. Allerede i 1850 var der lagt op til, at der skulle være en god og trafiksikker forbindelsesvej, mellem de to store købstæder Viborg og Århus.
Den tidligere vej – eller mere rigtigt benævnt, det tidligere spor til Viborg gik over Borum.

Da Viborgvej nu var blevet anlagt, endog i luksusklasse med chaussestens belægning, tog den sig ud som en rigtig autostrada, dog uden auto. Samtidig kunne der naturligvis også forudses en tættere trafik på vejen, mellem de to store købstæder.
Derfor var det vel også nærliggende at forestille sig, at der skulle bygges en kro langs vejsiden. Sabro Kro bliver derfor bygget i 1855.
Som alle andre kroer på den tid, bliver også Sabro Kro bygget med den traditionelle rejsestald. Her kunne man få hestene opstaldet og fodret, afhængig af besøgets længde på kroen.

På kroen egen hjemmeside kan man finde følgende oplysning:
Lokalhistorisk Samling kan ikke bekræfte at kroen har været kongeligt priviligeret.
Allerede fra starten var Montra Hotel Sabro Kro “kongeligt privilegeret”. Betegnelsen “kongeligt privilegeret kro” opstod i 1283, da kong Erik Klipping bekendtgjorde, at Danmark skulle forsynes med kroer. I 1396 blev det yderligere besluttet, at der skulle være en kro på landets hovedfærdselsårer for hver fjerde mil (4 mil = 30 km.)

Privilegiet indebar, at kroejeren havde lov at brænde sit eget sprit, samt at han var fritaget for en række borgerlige ombud. Til gengæld skulle kroen blandt andet sørge for, at der altid var friske heste til postvæsenets vogne.

Den fremsynede kromand, anlagde omkring 1900 en cykelbane i kroens baghave. Det var ikke en asfaltbane, men en bane med grusbelægning. Man annoncerer med smørrebrød til 10 ører pr. stk. og så var der musik på banen.

 

 

 


Følgende uddrag er fra Århus Amtstidende:
20.06.1906
“Sabro Cykleklub afholder stort Baneløb ved Sabro Kro Søndag den 24. juni kl. 4. Unionens ryttere maa anmeldes senest Torsdag den 21. juni til Formanden. Musik paa Banen under Løbene. Om aftenen Bal.
Tilskuerne kan deltage i Ballet.
Bestyrelsen”

26.06.1906
“Sabro Cykleklub afholdt Væddeløb, der var godt besøgt trods stærk Varme. Der var dog flere Uheld og en Deltager brækkede Kravebenet. Han maatte gaa paa Banen indtil Læge Gøtsche kom til stede.”