Udsigtspunkt Mundelstrup
Lidt inde langs markanten står der en bænk hvor man kan sidde og nyde naturen ved vandhullet.
Gården der ligger på Mundelstrup siden af Motorvejen, hedder ”Ballegård” og er en meget gammel slægtsgård i Mundelstrup, der kan føres over 200 år tilbage i den samme slægt.
Indtil 1877 har gården ligget inde i Mundelstrup by og er en såkaldt udflyttergård.
Efter landboreformerne (1784 til ca. 1830) hvor stavnsbåndet blev ophævet omkring 1788 flyttede en del af bønderne deres gårde ud, så hver enkelt gård lå på den jord, de havde fået tildelt.
Det er en gammel slægtsgård, som menes at have tilhørt slægten Rasmussen og kan føres helt tilbage til 1815.
Når gården bærer navnet Balle, skyldes at en svigersøn, overtog gården efter svigerfaren har givet den hans navn.
Det er sandsynligt, at det er Niels Balle der i 1856 har givet gården sit navn.
Gården er blevet handlet med flere gange, efter den gamle slægt har forladt den.
Der har dannet sig et vandhul på marken bag gården.
En af de tidligere ejerne har sandsynligvis gravet og fjernet grus materialer fra området i gamle dage.
Da aktiviteten på marken stoppede, blev hullet delvis fyldt op med blandet affald.
I dag ser området ret så tilforladeligt ud, med ænder i vandoverfladen og sandsynligvis også fisk i vandet.
Ekstra info:
Der har også været andre veldrevne grusgrave i Mundelstrup, med tilladelse til råstofindvinding af undergrunden.
Mundelstrup grusgrav var aktiv i begyndelsen af tresserne.
Der gravede man på en strækning fra Mundelstrupgården / Yderupvejen og ud til de første ejendomme på sydsiden af Borumvejen / Langelinie.