Mundelstrup sti

Fællesrådet har fået lavet vores anden sti i området ved Sabro.
Vi har også Mosestien i Sabro som også er en trampesti. (https://sabro-faarup.dk/mosestien-sabro/)

Mundelstrupstien er en kort gåtur på ca. 2,4 km.
Det er kun en trampesti, det er ikke tilladt at cykle eller ride på stien.

På hele turen, undtagen i Mundelstrup Bypark, skal hunde holdes i snor.
Og ganske naturligt, skal der samles op efter hunden hvis den “taber” noget  undervejs.

Turen er en lille tur rundt i Mundelstrup som ikke er voldsomt krævende, et enkelt sted er der en bakke der skal forceres på ca 6 meters højde op til et autoværn, som man også skal over for at komme videre.

Vi har lavet en form for trin på bakken op mod Kærsvinget, ikke de pæneste, men det fungerer og er en del mere behageligt at gå på, end en glat skråning.
Desværre skal man forcere autoværnet, da kommunen og Politiet ikke vil give tilladelse til at lave en lille åbning i det ved broen.

I området ved cykelstien langs motorvejen er der lavet et udsigtspunkt ved den lille sø (gammel grusgrav) og der er stillet en bænk op på stedet, så der er en mulighed for at sidde lidt og hvile benene.

Nyd turen, respekter og pas på hinanden.
Undgå venligst at træde i landmandens marker og afgrøder.

 

Mundelstrup stien. Tryk på billedet for at få det større.