Fællesrådets nyeste informationsavis burde være delt ud til alle nu.
Har du ikke fået den vil vi gerne høre fra dig.
Kommunen har meddelt, at det nu er en anden afdeling der skal stå for opstribningen af den nye 2 minus 1 vej.
Anlægsafdelingen har så meddelt, at man først skal undersøge belastningen på vejen med en trafiktælling som vil finde sted i november.
Efterføgende skal sagen så behandles på et færdselsmøde som først er berammet til januar 2018, inden der er nogen der kan beslutte om det bliver til noget eller ej.
Vi kan kun afvente og se hvornår der kommer nyt i sagen.
Var der nogen der sagde kommunalt??
Der er nu blevet lagt ny belægning på Grønvej.
Det er ikke til alles tilfredshed en hel glat overflade, men der i mod en løs belægning, der er beregnet på at skulle trykkes ned i asfalten nedenunder.
Det bruges for at lave en billigere, men også holdbar løsning iflg. vejfolket.
Sent på efteråret pålægges stregerne som laver den til 2 minus 1 vej.
Årsagen til at det skal vente er, at men den asfalttype man anvender, kræver det, at den hærder af inden der streges, da stregerne ellers ikke kan holde, da den bare vil blive rullet af de løse sten.
Vi håber da på at der er en færdig 2 minus 1 vej inden vinteren.
Så er der endeligt ved at komme vand i vores gadekær i Sabro.
Kan se at noget af tilgroningen heldigvis er gået til i udtørringen, men der er desværre en hel del tilbage.
Ligeledes kan man se at en stor del af fiskene i dammen også har overlevet.
Der er dog en stor bekymring – undlad venligst at sætte fisk ud i gadekæret, de de æder æg fra padderne der også er i dammen.
Det vil sige, at de salamandere, but- og spids-snuede frøer samt tudser ikke med held kan formere sig, da afkommet bliver spist af fiskene.
Vores springvand lader vente på sig, vi afventer stadig at kommunen tager sig sammen og får renset op i gadekæret.
Vi vil desværre ikke kunne sætte pumpen ud før de har været her og fjernet bevoksningen i bunden, da der vil være stor risiko for at de ødelægger ledningen til pumpen i forsøget.
Indtil da må vi nøjes med tanken om det plaskende vand og et billede fra det blev sat op.
Så er der endeligt kommet blomster i de fleste pinseliljer.
En lille træls oplevelser, er det dog at se, at en del af de løg, der var sat helt nede ved vandet er blevet hevet op og smidt i vandet. Øv.
Der er problemer med at få kommunen til at rense gadekæret op for krebseklo, den vandplante der fylder meget i vandspejlet. Formanden er i gang med at finde ud af hvem i kommunen der har ansvaret for oprensningen.
Af hensyn til strømmen til pumpen, som vil blive ødelagt ved oprensningen afventer vi en løsning.
Mere herom når der er nyt.
Sabro-Fårup Beboerforening har indkøbt og ophængt en hjertestarter på adressen Rødkærvej 18 i Mundelstrup.
Hjertestarteren hænger i et aflåst skab, du får koden udleveret ved at ringe til Alarm 112 – ellers bank på hoveddøren.
Der bliver arrangeret en aften i starten af maj, hvor alle der måtte have lyst til, at lære og benytte hjertestarteren er velkomne til at deltage.
Klik på nedenstående link for at fortælle hvornår du kan deltage. (Kun for medlemmer af Sabro Fårup Beboerforening)
http://doodle.com/poll/e255uwkf8f8pv2v3
Med venlig hilsen
Sabro-Fårup Beboerforening
Hjertestarteren kan nu også ses på hjertestarter.dk
Ny opdatering.
Næste skridt er, at der lægges et helt nyt slidlag inden sommerferien. Når det er hærdet af, vil der i løbet af efteråret blive tegnet striber, så den bliver til 2 minus 1 vej iflg. oplysninger fra kommunen.
Så er der lagt nyt asfalt i kanterne af Grønvej og fortovet ved Sabrovej er ved at blive reetableret.
Det er rart at se at arbejdet langt om længe skrider frem ad og vi glæder os til at den endelige 2 minus 1 vej kan åbnes.
Opdatering 7. maj
Så er der endeligt kommet blomster i de fleste pinseliljer.
En lille træls oplevelser, er det dog at se, at en del af de løg, der var sat helt nede ved vandet er blevet hevet op og smidt i vandet. Øv.
Det er rart at se, at efterårets arbejde ved gadekæret i Sabro, nu er ved at pible op af jorden.
Det bliver spændende at se når de endeligt springer ud i fuldt flor.